Part 7 - Indhold og kunder

Når du starter op gælder det om at få fyldt en masse indhold ind i appen fra dit område. Den første uge går med at få oprettet GRATIS oplevelser og få lagt dem ind under oplevelser i appen. Det kan være alt fra en skateboard bane, strand, havn, skov, moment, legeplads, lystbådehavn, udkigspost, jettehøj, gamle gader, gå-stier osv. Det som er vigtigt er at det skal have relevans for en besøgende turist og noget du tænker man ville besøge og se. Du tager selv rundt i dit område og tager fotos (kan gøres med de fleste telefoner i dag som har en okay kvalitet). 

Brug de lokale amatør fotografer

Alle byer og områder boomer med amatør fotografer som løbende tager fotos og uploader i lokale Facebook grupper. Mange vil gerne hjælpe dig med fotos til en brugervenlig gratis by-og turist app. Du har derfor mulighed for via. en lukket Local Alex Facebook gruppe at efterspørge fotos af bestemte emner. I fotogruppen tilføjer du selv de amatør fotografer som er i dit område. Så uploader fotograferne selv fotos under de emner du har oprettet og de er nemme at hente ned hos dig og uploade i appen. Husk du skal angive fotografens navn på profilen i appen.

Erhvervsprofiler

Indhold til erhvervsprofilerne får du fra kunderne selv. Stort set alle kunder har i dag fotos og tekst om deres virksomhed på deres Facebook profil eller website. Så det er nemt og ligetil at oprette en profil.